Karup Kommunes 100-års jubilæum

Den 1. april 2006 kunne Karup Kommune fejre sit 100 års jubilæum som selvstændig kommune. Men bortset fra navnet havde jubilaren ikke meget til fælles med den oprindelige kommune, som kun bestod af Karup sogn, dvs. selve Karup, Bøgelund og Vallerbæk. Sognet havde fra 1842 til 1906 hørt sammen med Frederiks sogn i Frederiks-Karup Kommune. Karup var et fattigt hedesogn med den dårligste jord i hele Danmark og havde kun ca. 300 indbyggere først i 1900-tallet, mens Frederiks sogn med de gamle kartoffeltyskerbyer, Grønhøj og Havredal, havde 860.  

Klagede adskillige gange

Samarbejdet mellem de to sogne var langt fra problemfrit. Karup-borgerne havde i mange år været utilfredse med skatteligningen, fordi de blev hårdere beskattet end i Frederiks. Desuden fik Frederiks sogn også statstilskud til lærerlønningerne, og det gav naturligvis anledning til mange diskussioner. Ikke mindst da Karup skole, hvis skolemøbler var helt nedslidte, fik tildelt Frederiks’ gamle, udslidte møbler, mens Frederiks fik nye. Karup-borgerne klagede adskillige gange, og allerede i december 1867 henvendte sognerådet i Frederiks sig til Viborg Amt for at høre, om man kunne få lov til at adskille Karup sogn fra kommunen efter ønske fra beboerne i både Frederiks og Karup. Det ville amtet imidlertid ikke give tilladelse til, og i de kommende år blev der ført mange forhandlinger, før der endelig i 1906 blev givet tilladelse til at oprette to nye kommuner, Karup og Frederiks.

Det første sogneråd i Karup

Den første sognerådsformand blev Palle Chr. Nielsen, Karup. Jens Jensen fra Porskrog i Vallerbæk blev kasserer og udbetalte bl.a. lønnen til kommunens få lærere. De første møder blev holdt hos et af sognerådsmedlemmerne, og referaterne af de få punkter indskrænkede sig i de fleste tilfælde til nogle kortfattede linjer i protokollen, prentet med pen og blæk. Sagerne var mere overskuelige dengang, hvor de største problemer kunne bestå i at skaffe grus til de uasfalterede veje. Der skulle også tages stilling til ansøgninger om fattighjælp og alderdomsunderstøttelse. F.eks. ansøgte byens gamle smed om at få forhøjet sin alderdomsunderstøttelse fra 4 til 8 kr. om måneden, hvilket blev bevilget. En enke søgte om penge til konfirmationstøj og fik 15 kr., og fru Wammen, gift med læreren i Karup, fik 10 kr. i godtgørelse for at have  pigerne til håndarbejde i ét år.

Samlede udgifter på 4.104 kr.

Set med nutidens øjne var det naturligvis småbeløb, der blev regnet med, men også i forhold til andre kommuner havde Karup et lille budget. De samlede årlige udgifter blev budgetteret til 4.104 kr., heriblandt 400 kr. til alderdomsunderstøttelse, 300 kr. til udgifter til fattiges forsørgelse og 50 kr. til skrivematerialer til formanden. Der blev regnet med en indtægt på 4.134 kr., så der skulle blive et samlet overskud på 30 kr. Af aktiver var der skolerne i Karup og Vallerbæk til en værdi af 5500 kr. tilsammen. Kommunen havde været nødt til at optage et lån, som skulle afdrages med 400 kr. årligt, og renterne udgjorde 200 kr. Heldigvis kom der gang i byggeriet og forretningslivet med anlæggelsen af banen i juni 1906, og gradvis voksede Karup sig større.

En helt anden kommune

I 1970 blev de to kommuner, som var blevet adskilt i 1906, atter lagt sammen, og desuden kom en del af både Resen Sogn og Grove Sogn ind under Karup Kommune sammen med et område ved Skelhøje, så indbyggerantallet kom op på næsten 7000. Rent skattemæssigt havde det især stor betydning, at Kølvrå og flyvestationen kom med til Karup Kommune, og flyvestationen har i mange år uden konkurrence været kommunens største arbejdsplads med ca. 2000 ansatte. Efter kommunesammenlægningen blev der bygget et nyt rådhus, og senere er der blevet bygget til 2 gange, første gang med et nyt indgangsparti og anden gang med en ny byrådssal.

Sammenligner vi Karup kommune i 2006 med den lille kommune, som den var engang, er det svært at finde nogen ligheder. Arealet var flerdoblet, og de tider var for længst forbi, da der blev holdt møder i en stue hos et af medlemmerne. Men selv om meget er ændret, kan man dog stadig finde gamle bygninger, der i hvert fald udefra ser ud næsten som for 100 år siden.