Op af jorden 100 meter syd for kirken piblede en kilde, som havde vist sig, at have helbredende egenskaber. Den katolske kirke lod kilden helliggøre, og dette bevirkede, at store mængder af pilgrimme og syge personer opsøgte kilden i håbet om helbredelse. Markedsføringen af kilden, var en økonomisk guldgrube, og skabte fundamentet for stiftelsen, kaldet Vor Frue.

Ved selve kilden blev der bygget en brønd, flankeret af "Kildekapellet", som var en relativ beskeden bygning. Området omkring brønden blev brolagt, så alle kunne komme tørskoet hen til den helbredende kilde.

Vor Frue-stiftelsen bukkede under ved den religiøse reformation i 1536. Antallet af pilgrimme til kilden faldt drastisk, og dermed det økonomiske fundament. De syges kilderejser ophørte dog først i 1800-tallet, hvor troen på kildens helbredende egenskaber langsomt svandt ind.

Kongen var ikke længere interesseret i at vedligeholde bygningerne, som snart så forfaldne ud. Kildekapellet sank i grus, og efter 20 år led hospitalet sammen skæbne. Et lyn ødelagde fuldstændig spiret, og den nu alt for store kirke, lå som ruin i 30 år. I 1744 blev kirken solgt til ejeren at Aunsbjerg.

Den nye ejer foretog en radikal ombygning af kirken, som svandt ind til sit nuværende udseende.

I middelalderen var Karup et berømt valfartssted med en helligkilde - Vor Frue Kilde. Det fortælles, at kilden fik ry for hellighed, fordi en blind, der badede sine øjne i kilden fik sit syn igen. Helligkilden finder man få hundrede meter øst for kirken, der ligger i byens vestlige udkant ned mod Karup Å.

Før reformationen i 1536 var tilstrømningen til kilden særlig stor st. Valborg nat den 30. april, for netop denne nat skulle kildens helbredende kraft være størst. Dagen efter var der kildemarked med gøgl og underholdning og salg af alle mulige varer.

Et kommercielt foretagende

Takket være den katolske kirke blev Helligkilden i årenes løb et større kommercielt foretagende, og stiftelsen Vor Frue i Karup ejede adskillige gårde, og var meget formuende. Men al storhed står for fald, og efterhånden som Luthers lære vandt frem, begyndte pilgrimsstrømmen at aftage.

Helligkilden blev glemt i tidens løb, og den blev dækket af et tykt lag jord fra formuldede planter. Først i 1906 blev den udtørrede kilde atter fundet, i øvrigt med hjælp fra en gammel, blind kone, der kunne huske kilden fra sin barndom.

En sti fører fra Kildevej ned til kilden, som ligger i en privat have. Der er offentlig adgang ad stien; men vis hensyn!

I 1965 genoptrykte Karup-Kølvrå Turistforening et lille hæfte om kirken og helligkilden fra 1911 af J.P. Wammen

Publikationen kan ses/hentes her i PDF-format