Sigt
melet igennem en sigte ned i en skål, lav en
fordybning i midten og smuldr gæren i. Drys lidt
sukker over gæren, hæld mælk over og opløs gæren.
Fordel det resterende sukker, salt, smør i klatter
og 2 æg langs melkanten. Ælt alle ingredienser til
en glat dej. Begynd fra midten og arbejd udefter.
Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i 30 - 40
minutter.
Skræl
imens kartoflerne og kog dem møre i letsaltet vand.
Tryk dem gennem en kartoffelpresse og rør ost i.
Ælt
gærdejen igennem, rul den ud på en melet overflade,
så den fylder en bradepande. Læg den på en smurt
bradepande. Lad dejen efterhæve ca. 30 minutter.
Skær
flæsket i tern og smelt det i en pande. Pil løgene,
hak dem fint og steg dem klare i panden med flæsk.
Skyl
persille og purløg og ryst det tørt. Hak persillen
fint, og klip purløgene fint. Rør det sidste æg
sammen med fløde og lidt salt og peber. Bland
krydderurterne i.
Fordel
kartoffel-ostemassen over gærdejen, herefter løg og
flæsk. Hæld ægge-flødemassen over. Bag
kartoffelpizzaen i en forvarmet ovn ved 250 grader
(varmluft 225) på rille 2 fra neden i ca. 40
minutter.