Fyldte kartofler med persillesmør

 

 

Ingredienser – 4 portioner:

 

8 store kartofler ca. 2 kg

 

1 lille rød peberfrugt

 

1 lille gul peberfrugt

 

200 g tomater

 

200 g courgette

 

200 g porre

 

250 g camenbert

 

2 spsk hakket basilikum

 

2 spsk hakket persille

 

150 g blødt smør

 

4 - 5 dråber citronsaft

 

salt og peber

 

Fremgangsmåde:

Mos basilikum, persille og 100 g blødt smør med en gaffel. Smag til med salt, peber og citronsaft og stil ca. 20 g til side. Form resten til en ca. 3 cm tyk rulle, pak den ind i folie eller bagepapir og stil den koldt.

 

Kog kartoflerne med skræl møre i vand med lidt salt og kommen (kan udelades). rens og skyl imens peberfrugter, tomater, courgette og porre. Udkern tomaterne. Skær alt i små tern. Smelt det resterende smør, damp grøntsagerne i 5 minutter og smag til med salt og peber.

 

Hæld vandet fra kartoflerne, skær dem i halve på langs og grav noget af kødet ud med en teske. Hak eller mos kartoffelkødet groft, bland det med grøntsager og de 20 g basilikumsmør. Skær osten i små tern og bland også dem i.

Fyld de halve kartofler med massen og læg dem på en bageplade med skæresiden opad. Bag dem ca. 15 minutter i den forvarmede ovn ved 200 grader.

 

Skær det kolde basilikumsmør i skiver og derefter i kvarter. Læg en kvart skive på hver halve kartoffel.

 

 

Energi pr. 100 g.:

 

Så langt skal du gå for at forbrænde 100 g:

 

Vidste du at:

 

 

 

 

 

webmaster