Brændende kærlighed

 

 

Ingredienser – 4 portioner:

1 kg melede kartofler

2 - 3 dl mælk

ca. 25 g smør/margarine

salt og hvid peber

 

8 - 10 skiver røget bacon eller flæsk

2 - 3 store løg

hakket persille

 

Fremgangsmåde:

Skær de skrællede kartofler i små terninger. Kog dem i en tykbundet gryde i vand uden salt i ca. 20 minutter.

Hæld vandet fra kartoflerne når de er møre. Damp kartoflerne helt tørre over ret kraftig varme. Ryst gryden frem og tilbage. Mos kartoflerne med en kartoffelstøder eller en håndmikser.

Tilsæt mælken lidt efter lidt under konstant piskning. Tilsæt smør, salt og peber. Pisk mosen let og smag den til.

Skær flæsket i terninger. Steg terningerne på en pande ved ikke for kraftig varme, så fedtet kan smelte af inden flæsket bliver for brunt. Hæld fedtet fra et par gange under stegningen. Læg flæsket på fedtsugende papir og hold det varmt. Skær løgene i tynde skiver og brun dem i lidt af fedtet indtil de er gyldne, klare og møre. Drys lidt salt over.

Kartoffelmosen anrettes på et fad. I midten laves en fordybning med bagsiden af en grydeske. Heri hældes lidt af det varme fedt, og udenom drysses flæsk og løg. Retten drysses med hakket persille.

 

Energi pr. 100 g.:

 

Så langt skal du gå for at forbrænde 100 g:

 

Vidste du at:

 

 

 

 

 

webmaster