Kartoffeltærte
Ingredienser: Dej 1 dl syrnet mælkeprodukt naturel med højst 1,5 % fedt 2 spsk. flydende fedtstof 75 g fuldkornsspeltmel eller andet fuldkornsmel (ca. 1½ dl) 60 g hvedemel (ca. 1 dl) ½ tsk. salt Fyld 6 små kartofler (ca. 250 g) 1 rød peber 2-3 gulerødder (ca. 200 g) 1 spsk. flydende fedtstof 4 æg 2 dl mælk 1 dl ost/parmesan (40 g) 1/2 spsk. majsstivelse 1 lille tsk. karry 1 lille tsk. paprika 1 tsk. salt ¼ tsk. Peber |
Fremgangsmåde: Bland ingredienserne til dejen, og ælt den sammen. Smør et tærtefad på 22 cm i diameter. Rul dejen ud, og læg den i fadet, eller tryk den ud direkte i fadet. Prik bunden med en gaffel, og forbag den ved 200° C på midterste ovnrille i ca. 10 min. Skær kartoflerne og rød peber i mindre stykker. Riv gulerødderne groft, eller skær dem i små tern. Svits kartoflerne i fedtstoffet i ca. 5 min. Tilsæt rød peber og gulerødder, og svits i yderligere ca. 3 min. Fordel fyldet på tærtebunden. Pisk æg, mælk, ost og majsstivelse sammen. Tilsæt krydderier, salt og peber. Hæld det over grøntsagerne. Bag tærten færdig ved 200° C på midterste ovnrille i ca. 30 min., til æggemassen er stivnet
|
Energi pr. 100 g.: |
120 Kcal 446 Kcal pr person 4,5 g fedt pr 100 g |
Så langt skal du gå for at forbrænde 100 g: |
24 minutter for 100g 89 minutter for 1 portion |
Vidste du at: |
Nogle kartoffelretter og -produkter har så højt et fedtindhold, at det overskygger de positive ernæringsmæssige egenskaber ved kartoflen. Det gælder som regel flødekartofler, kartoffelsalat, pommes frites og kartoffel chips. Fedtindhold i de forskellige kartoffelprodukter: ●Kogte kartofler indeholder 0,3 gram fedt pr. 100 gram. ●Flødekartofler indeholder 11 gram fedt pr. 100 gram. ●Pommes frites indeholder 19 gram pr. 100 gram. ●Kartoffelchips indeholder 34 gram fedt pr. 100 gram. ●Ovnklare kartoffelprodukter som fx kartoffelbåde eller -skiver indeholder ca. 3-10 gram pr. 100 gram i rå tilstand, men kan indeholde mere. I spiseklar tilstand bliver fedtindholdet lidt højere, fordi der fordamper vand under tilberedning. |