Et langt liv som tømrer

Af Knud Gaarn-Larsen

Da Kjeld "Tømrer" Christensen lørdag den 4. april fejrede sin 60 års fødselsdag, sagde han samtidig farvel til sin arbejdsplads gennem 45 år og fem måneder, Kølvrå Tømrer- og snedkerforretning.

I Karup/Kølvrå er Kjeld nok bedre kendt som Kjeld Tømrer, end som Kjeld Christensen, og det skyldes at han er Tømrer med et meget stort "T", forstået på den måde, at han altid både har været stolt over sit håndværk, og altid været glad for at komme på arbejde.

Kjeld er født og opvokset i Lysgård, hvor han også gik i skole de første seks år. Det syvende år fik han lov til at komme til Skelhøje friskole, inden han med familien flyttede til Kølvrå. I Kølvrå fik han en plads som arbejdsdreng ved Henning Jespersen, der havde startet Kølvrå Tømrer- og Snedkerforretning, og efter det halve år kom han i lære samme sted som tømrer, og så var hans faglige løbebane de næste godt 45 år ellers lagt, for efter 36 år ved Henning Jespersen, fulgte han med da sønnen Svend overtog firmaet.

Efter de mange år i samme firma, er Kjeld blevet indstillet til en medalje, for lang og tro tjeneste, og har han allerede gået og funderet lidt over hvad han skal konversere majestæten om, når han skal til København og takke for udmærkelsen.

- Jeg var nemlig vagt på Marselisborg, da prins Joakim blev døbt, og så ved den lejlighed den daværende tronfølger på tæt hold. Hun kan ikke huske mig, men vi kan da godt få en lille snak om det, siger Kjeld med et skævt smil.

Når man spørger Kjeld om hvad han specielt har sat pris på, ved arbejdet som tømrer, så kommer svaret prompte: "Den menneskelige kontakt med kunderne, og det at se glade og tilfredse kunder".

- Jeg har haft det godt med at være i et lille firma, hvor der har været forskellige opgaver. Jeg synes Henning har været godt til at pleje også de små kunder, og det har været godt, når der har været krise, så der altid har været arbejde, siger Kjeld Tømrer, der også har været glad for de udfordringer arbejdet har budt på, og når der skulle klares opgaver der bød på faglige udfordringer.

Ved siden af arbejdet som tømrer er Kjeld en passioneret jæger, og gennem de sidste mange år har han været formand for Karup Jagtforening, hvor der under Kjelds ledelse har været en markant fremgang i antallet af medlemmer af Karup Jagtforening, og ikke mindst flugtskydningsbanen, har haft en stor plads i hans hjerte, og det er kun få gange, han ikke selv har været til stede, når der har været noget på centeret.

- Jeg er rigtig glad for flugtskydningscenteret, for med det kan vi uddanne bedre jægere, der er mere træfsikre, og dermed undgår vi anskydninger, siger Kjeld Tømrer.

Kjelds egne interesser inden for jagten er især riffelskydning og så at blæse i jagthorn.

Interessen for jagt har da også bragt ham rundt i verden på adskillige jagt-rejser, og i fødselsdagsgave fik han en jagtrejse til Ungarn af sin datter, der om kort tid med mand og fire børn flytter til Ungarn, hvor svigersønnen allerede en tid har arbejdet for den afdeling, som LEGO har etableret i Ungarn.

Sport har aldrig rigtigt interesseret Kjeld, men der har været så meget andet.

Som ung i Kølvrå blev han tilknyttet den ungdomsklub, der blev oprettet i klubhuset ved Kølvrå Stadion, og har var han i mange år som klubmedarbejder og til sidst som leder. Gennem nogle år havde han også vagt som taxa-chauffør i sin fars firma, en aften om ugen, og siden 1985 har han været ansat som afløser ved Karup Varmeværk. Det betyder, at han kan tilkaldes, når varmemesteren ikke er til stede, "og det fortsætter jeg med", fastslår Kjeld Tømrer, der har det godt med at have opgaver.

Kjeld har gennem alle årene ikke døjet meget med sygdom, men på alle jægeres "helligdag" den 1. oktober i 2002, fik han diagnosen blodkræft.

- Jeg havde døjet noget med at jeg fik blå mærker over det hele, og derfor gik jeg til lægen, der tog en blodprøve, som skulle sendes til undersøgelse, og så ville jeg få besked en uge senere, men allerede dagen efter stillede lægen, og da jeg kom hjem fra jagt blev jeg straks sendt direkte på sygehuset, fortæller Kjeld Tømrer, der erkender, at han ikke på daværende tidspunkt var særligt tilfreds med den afgørelse, for han gik jo på den måde glip af de gule ærter og flæsket, der er en fast tradition for jægere på den første jagtdag, men nu er han glad for at der blev reageret med det samme, for selv om han måske ikke er helbredt, så har sygdommen været under kontrol de sidste mange år, hvor han har kunnet nøjes med jævnlige kontrolbesøg på sygehuset.

Humører fejler ikke noget, og Kjeld fortæller en lille hændelse fra sin 50 års fødselsdag, der også blev fejret på dagen, der den gang faldt på påske lørdag i Karup Forsamlingshuet.

- Et par af gæsterne var sidst på dagen gået ud for at få lidt frisk luft, og her møder de sognepræst Holm, og de falder i snak. Præsten vil vide, om gæsterne ved, hvorfor der flages på den store flagstang i byen, og gæsterne fortæller beredvilligt, at det jo da var fordi Kjeld Tømrer blev 50 år. Det var præsten ikke helt fornøjet med, og fortæller om Jesu død. Gæsterne ser forundret på præsten og siger: "Det har vi ikke hørt, og vi vidste ikke engang, at han havde været syg!", fortæller Kjeld, og bedyrer, at det var en bemærkning som pastor Holm også kunne se de morsomme i.

Kjeld glæder sig til at få mere tid til familien, der foruden datteren omfatter et par "bonus-børn" og syv børnebørn, og selv om datteren med fire børn flytter til Ungarn, så findes der jo måder at kommunikere på, så man kan holde forbindelsen.