Karup Kirke

Karup kirke som den står idag er kun en beskeden rest at den kirke, som blev opført i middelalderen, og var et et imponerende bygningsværk. Kirken var omtrent 35 meter lang og 11 meter bred. Skibets loft var så stort at det måtte deles op i 7 hvælvinger, som blev holdt oppe af 16 halvpiller. Bygningen var ydermere udvidet med korsarme mod nord og syd, og korsarmen mod vest var forsynet med et tårn, hvis spir kunne ses langt ud over heden.

Behovet for denne kolossale kirke, skal findes i den forklaring, at Karup, på daværende tidspunkt, havde ry som valfartsby. Paven i Rom kendte stedet, og selv kongehusets medlemmer fandt anledning til at aflægge kirken et besøg.

Kirkens nordre korsarm, blev sammenbygget med "Vor Frue hospital". Hospitalet var omtrent 32 meter langt, og blev brugt som herberg for pilgrimmene og de syge.

Her kan du se en lille video der beskriver kirkens historie. Filmen er udarbejdet i 2020 af Lasse Skovmos Nielsen

 

I 1965 genoptrykte Karup-Kølvrå Turistforening et lille hæfte om kirken og helligkilden fra 1911 af J.P. Wammen

Publikationen kan ses/hentes her i PDF-format

Her er kirkens egen hjemmeside