Dette er endnu en anekdote om Otto...

Af Birgitte Brøgger Dyrberg 2015

 

68-årige Otto ”Barber” Lindgaard Johansen er en velkendt figur i bybilledet

Han har siden den 26. april 1972 kl. 8 været barber på Østergade 1 i Karup. Og sådan fortsatte han indtil den 15. november 2007, hvor han måtte holde på grund af problemer med ryg og nakke.

Men, hvordan blev det til, at Otto blev barber i Karup?

Otto ville oprindeligt have uddannet sig inden for kokkefaget, men i stedet tog han plads i landbruget – på hele tre forskellige gårde. Men desværre var der en ulykke. En forræderisk stige brast under ham, da han bar en 100 kg sæk med korn op ad den. Otto faldt og landede med sækken over sig, og lå der i en time, inden han blev fundet. Derefter kom han til dambruget, så på fabrik og endelig prøvede han militæret. Her blev han kasseret på grund af sin ryg. Men efter den fiasko tog tingene endelig fart. Lidt mere end halvfuld og med langt hår går han ind til en frisør i Frederiks. Her, finder han en meget lang kø. Altid en handlingens mand griber Otto en saks og beder d’herrer og damer om at sætte sig til rette. Og, efter noget tid, er det da endelig hans tur til at få styr på frisuren. Men lige da frisør Oluf Kirk lagde sidste hånd på værket, ser hr. Johansen sin bus ude foran forretningen. Otto stormer ud for at komme med den hjem og glemmer i skyndingen at betale. Da han dagen efter vender tilbage for at betale, hvad han skylder, bliver han overrasket over meddelelsen: ”Ansatte betaler ikke”. Nogle minutter senere og med løftet om en læreplads, såfremt han ”finder ud af det med Teknisk Skole”, begynder Otto vejen imod det navn, de fleste kender ham som.

Ender i Karup

Efter endt uddannelse og efter lærepladsen – et arbejde i Hammerum, ender Otto så endelig i Karup, hvor han vil tilbringe de næste 35½ år, som barber i en butik med en historie som samlingssted, som for 67 år siden var en folkestue. Han bliver handelsforeningsformand, turistforeningsformand og koordinator for et samarbejde imellem frisører i Viborg-Skive-Herning-Silkeborg. Som turistforeningsformand arrangerede Otto lyngtransport til vores hovedstad, med 28.000 buketter. Otto får kunder, som er interessante personager i sin brede kundekreds, en kundekreds han tilskriver sin humør, sin fortrolighed og sin forkærlighed for positivt hovedtøj. Men blandt disse kunder finder vi en ubekendt, en mand han aldrig lærte at kende. Intet navn, ingenting overhovedet, skrevet i reservationsbogen som ”kunde”. En mand, som på trods af alt det, altid kom tilbage og altid gav præcis 20 kroner i drikkepenge.

Massedemonstration

Men, hvis Otto blot havde været byens frisør, ville denne artikel ikke være halvt så interessant. Den 13. april 1991 ledte han den første og eneste massedemonstration for en militærinstans, da han forsøgte og vandt kampen om at holde flyvepladsen i Karup åben. Den var og er stadig enormt vigtigt for byen, da den trak folk til og havde og skabte arbejdspladser. Med i demonstrationen var fire politikere og 3800 mennesker, som alle delte de synspunkter, at flyvepladsen skulle blive. Ledt af en mand, en barber og en mand som de fleste i Karup kan genkende, selvom han ikke tror, de kender ham ved hans efternavn.

Komiker

Mindre dramatisk end en massedemonstration er hans ”karriere” som komiker, som begyndte med et radiointerview. Efter at have kørt rundt med hans interviewere modtog Danmarks Radio mange opkald fra begejstrede lyttere, der bad om at få ham tilbage. Og, snart efter kunne han findes rundt omkring på de skrå brædder. Engang kunne han huske 260 vittigheder, fortæller han stolt. Men med en butik at passe, kunne denne ”karriere” ikke vare ved for evigt, men humoren var altid til stede i frisørsalonen.