Af Knud Gaarn-Larsen

I morgen den 15. november 2007 er det slut. Otto Johansen, eller måske rettere ”Otto Barber” drejer nøglen til Ottos Frisørsalon på Østergade i Karup for sidste gang, efter at have drevet salonen siden den 26. april 1972 fra klokken otte om morgenen.

- Det blev altså ikke helt så længe som min forgænger Thomas og Doris Nielsen, der fik 37 år som frisør i Karup. Jeg kan huske, at da vi skulle overtage, skulle vi jo også lige have nøglerne, men dem ville Thomas Nielsen ikke aflevere før klokken otte den 26. april 1972, og det synes jeg var lidt underligt. Men præcis klokken otte kom de med alle nøglerne, og så fik jeg et ordentligt knus og de bedste ønsker for fremtiden, og det kunne jo ikke være en bedre start, siger Otto Barber, mens han tager endnu et ordentligt sug i den cigaret, der helst hele tiden skal være inden for rækkevidde.

Rygestop

Det er ikke loven om rygeforbud, der får Otto til at dreje nøglen, men loven får lige et par ord med på vejen.

- Der er ikke nogen af dem der har vedtaget den lov, der har betalt min husleje her, så her bestemmer jeg, slår Otto fast, før han går videre til at fortælle, at det faktiske er en skade, som han pådrog sig i år 2000, der har fået ham til at tage den ultimative beslutning.

- I 2000 var jeg udsat for et biluheld, hvor jeg fik et piskesmæld, og der blev slået en splint af i højre skulder, og det har drillet mig lige siden med smerter og ubehag. Nu er jeg indstillet til en operation. Det er derfor det er kommet så hurtigt på, siger Otto, der ikke ved hvordan det kommer til at gå efter operationen, men han har valgt at benytte sig af muligheden for at gå på efterløn.

Otto løfter sløret for at han har forhandlinger med dame, der er interesseret i at overtage salonen, men da forhandlingerne ikke er slut endnu, vil han ikke sige ret meget mere end, at forretningen vil være lukket en tid, da der naturligvis skal laves noget om i salonen.

- Sådan ville jeg jo også gøre, hvis det var mig, der skulle begynde igen, siger Otto Johansen med det der også kunne være han varemærke – et stort smil.

Positiv

Et lyst sind, er vist en mild underdrivelse, hvis man kort skal karakterisere Otto Johansen, der nærmest virker som en bombe af godt humør og overskud. En dårlig skulder kuer ikke Otto.

- Jeg har så tit sagt det til mine nærmeste. ”Du skal elske dig selv, ellers kan du ikke elske andre”, og det forsøger jeg også selv at leve op til, siger Otto Johansen med et bredt smil. Men heller ikke det er hele sandheden om Otto Johansen, for ind imellem kan han også blive både stejl og lufte synspunkter, som ikke nødvendigvis er det man vil kalde ”politisk korrekte”. Når det er sagt, så er det sikkert kun få der har forladt Ottos Salon uden et smil på læben

En anden af Otto Johansens egenskaber er hans hudløse ærlighed.

- Jeg kan simpelt hen ikke stikke en løgn. Helt tilbage til min barndom gennemskuede mig mor mig lige med det samme, når vej var på vej ud i en løgn. Så så hun på mig og sagde. ”Stop nu Otto, og kom så og fortæl mig hvad der er sket, når du er klar”, og så var der jo ikke så meget at diskutere, siger Otto, der har prøvet at forklare sine børn at, lader man være med at lyve, så kan man komme langt.

Men helt kan han nu ikke leve op til det, for da han får spørgsmålet om han aldrig har haft dårlige kunder, så falder svaret prompte ”Nej! For hvis sådan en har ringet og bestilt tid, så har jeg ikke haft tid, og så var den jo ikke længere.”

Mere end frisør

Der er ikke skygge af tvivl om at Otto Barber vil blive savnet af de mange trofaste kunder, som for en stor dels vedkommende har været trofaste gennem alle 35 år.

- Jeg husker hvordan jeg blev spurgt, om jeg ikke kunne komme hjem til en, der ville have sin dreng klippet. Drengen var bange for at komme til frisør. Det gjorde jeg, og klippede ham mens han sad på køkkenbordet på en lille stol. Han er blevet klippet her lige siden, og har aldrig været ved andre frisører, fortæller Otto med et stort smil, og han suppleres af kunder der kommer og går, og alle får de et smil og en frisk bemærkning med på vejen.

- Otto har betydet en del for mig, for da jeg kom her til området skulle jeg jo også klippes, og ved den lejlighed kom jeg med i fodboldklubben, for Otto vidste at de manglede en mand, siger Ib Jensen, der har været lærer i Karup næsten lige så længe som Otto har været barber, og han påpeger at Otte har betydet utroligt meget for lokalsamfundet, fordi han har brugt sin centrale placering til at hjælpe andre folk på vej.

Hvor svært kan det være?

En anden af Ottos livsfilosofier er, ”Hvor svært kan det være”.

- Egentligt ville jeg have været kok, maler eller frisør, men for at hjælpe lidt på den betrængte økonomi hos mine forældre, fik jeg som helt ung en plads på landet, og det passede mig egentligt godt nok. Jeg var stærk, og havde ikke svært ved at tumle tunge ting, men en gang faldt jeg ned af en trappe og fik en stor sæk korn ned over mig, og lå der fastklemt et par timer, før der kom hjælp. Det ødelagde min ryg, fortæller Otto om sin tid som landmand.

Uheldet betød at den lokale læge ikke mente, at han kunne blive soldat, og det gik da også sådan, at han efter kun tre måneders tjeneste blev hjemsendt.

Det skulle fejres, og det blev en våd affære. På vejen hjem stod han af bussen i Frederiks, for at blive klippet hos Oluf. Under besøget faldt snakke på, om Otto kunne komme i lære hos Oluf, men pludselig kom bussen, og han måtte løbe for at nå den.

- Dagen efter var jeg blevet mere sober, og kom i tanke om, at jeg ikke havde betalt Oluf for klipningen, så jeg opsøgte ham igen, og nu kom snakken igen på en læreplads, og jeg fik at vide, at det kunne jeg godt, hvis jeg selv kunne finde ud af at få papirerne i orden, for det gad Oluf ikke at rode med. Det lykkedes. På den måde kom jeg i lære. Da jeg kom hjem med den besked, fik jeg at vide, at jeg kunne bo i kælderen der hjemme og få kosten i læretiden, så jeg er en af de få af mine søskende, der har fået svendebrev, siger Otto, og fortæller vider, at militæret ikke havde glemt ham, men genindkaldte ham, og denne gang blev det til ti måneder i Borrislejren.

Ærlighed

Her bragte hans ærlighed ham i armene på den pige, som han senere blev gift med.

- Det skete på den måde, at en kone til en af mine soldaterkammerater ringede for at høre om hendes mand var på vagt, og her stak jeg en løgn, og sagde at det var han. Det havde jeg det så skidt med, at jeg opsøgte manden, og sagde til ham, at han selv måtte redde sig ud af det han var kommet ud i, for jeg ville ikke være med, og jeg fortalte ham, at jeg ville opsøge hans kone på vejen hjem, og fortælle hende sandheden, fortæller Otto.

Selv om soldaterkammeraten vrinskede noget da Otto gjorde som han havde sagt blev det sådan. Over tid udviklede forholdet sig, og det har Otto ikke fortrudt, for han har været gift med pigen siden 1974.

Aktiv

Der er vel næsten ikke den forening, som Otto ikke har været med i i Karup. Fodbold i KKIK har optaget ham meget, men også Turistforeningen og Karup Handelsforening har nydt godt af Ottos engagement, ligesom han gennem 24 år har været aktiv i Danmarks Frisørmesterforening, hvor han også har været med til at lave store arrangementer, hvor frisørerne kunne blive opdateret om sidste trend ingen for faget. Heller ikke her har Otto ladet sig går på af at det kunne være vanskeigt, men har i stedet spurgt; ”Hvor svært kan det være?”. Og så har han ellers kilet på.

Det er ikke kun kunderne der kommer til at savne opholdet i salonen, hvor det er blevet til mere end en almindelig klipning.

- Det bliver bestemt også et stort savn for mig selv, indrømmer Otto, der ikke har tænkt sig at stoppe med en større reception.

- Her inden i er jeg meget blød, og kan ikke klare det, siger Otto og peger på hjertet, og der er ingen tvivl om at man heldigvis ikke slipper fri af Otto, selv om han nu går på efterløn, men de tanker han har gjort sig holder han foreløbig for sig selv. Dog er der en lille niche, som han godt kunne tænke sig at gøre lidt mere ved, og det er at tage lidt rundt og holde foredrag om at have det godt.

- Det er alt for nemt at være almindelig, og  jeg synes det kunne være dejligt, at være med til at sætte lidt kulør på andre menneskers tilværelse, siger Otto Johansen, og bliver lidt fjern i blikket, og på den måde fortsætte han jo en del af det arbejde, som han gennem mere end 35 år har praktiseret i Karup, blot uden kam og saks.