Efter 33 års tro tjeneste ved Karup Kartoffelmelfbrik, har Aksel Linneberg valgt at gå på ”efterløn” med udgangen af 2011.

Når dåbsattesten er fra den 17. februar det Herrens år 1930, så kan det ikke lade sig gøre, at gå på efterløn i 2011. Man er ganske enkelt for gammel, men når man en original, af den type der ikke findes flere af, og når man elsker at lege med ord, så er det sådan man siger. Personen der siger det er Aksel Linneberg, der er kendt af langt de fleste i Karup og nærmeste omegn. Om ikke af navn, så når man ser ham i sin karakteristiske gule traktor med en stor møgspreder eller slamsuger efter flere gange om dagen kører gennem Karup når der forarbejdes kartofler på fabrikken.

Fjerner jord og sten

I år er det 33 år siden Aksel Linneberg blev ansat til at fjerne slam og skidt, der blev fjernet fra de kartofler, der bliver leveret til forarbejdning på Karup Kartoffelmelfabrik. Han blev i sin tid ansat af soldaterkammeraten Erik Højgaard med soldaternummer 92, som han kendte fra Bådsmandsstrædets Kaserne, hvor han i 1951 aftjente sin værnepligt med nummer 88 Linneberg.

- I begyndelsen var det Gytha Højgaard, der bestemte hvor og hvornår jeg skulle køre, men efter få år så fik hun travlt med alt muligt andet, og så har jeg klaret det selv siden, fortæller Aksel Linneberg, der også vil kunne fryde sig over en sætning som, ”Nu kører jeg ikke skidt længere”, for han elsker den slags, der kan tolkes på to måder.

- Nu skal du for resten høre et pudsigt eksempel, siger han og fortæller om en besøgende på fabrikken, som han på et tidspunkt fik bildt ind, at det havde frosset 50 grader ved vejehuset på fabrikken. Det ville gæsten ikke lige tro på. ”Jo, det var 25 grader på hver side”, siger Aksel og lader det følge af sin helt specielle latter.

Stopper ikke helt

Selv om Aksel Linneberg har passeret de 80 år, så stopper han ikke helt, for han har det godt med de store maskiner.

- Du kan da sagtens blive ved, for du kom jo først i gang med rigtigt at lave noget, da du blev 50 år, var der en der sagde til mig, fortæller Aksel og lader det følge af den specielle latter, for det er bestemt også en sandhed med modifikationer.

Fra Sunds

Aksel Linneberg er fra sunds og er nummer ni af en søskendeflok på ti.

- Ja, og jer er den rareste af dem, tilføjer han, men han har næsten ikke fået hele sætningen sagt, før sin kone gennem 51 år med fast stemme slår fast: ”Nej, det er du bestemt ikke!”, og Ninna, som Aksels kone hedder bliver heller ikke omtalt som ”Ninna” eller ”fruen i huset”, men som ”min mors svigerdatter”, igen med et lunt glimt i øjet.

Allerede som otteårig fik Aksel en plads på landet. Det havde han ikke noget imod.

- De boede nærmere skolen og var gode ved mig, fortæller Aksel om sin første plads. Han blev på landet til han blev 18 år, hvor han realiserede en drøm om at få kørekort til lastbil, og blive chauffør.

Begge dele lykkedes, og han fik arbejde som chauffør hos en vognmand i Munkebo ved Odense.

- Der var ikke tiplad på lastbilen, så der var meget fysisk arbejde, fortæller Aksel, der på Fyn kun blev kaldt ”Jyde”, og fortæller om en episode, hvor chefen havde skubbet noget til ham en morgen. Om aftenen blev han kaldt på kontoret, til det han troede var en fyring, men chefen ville bare vide, om han aldrig blev hidsig, for det var han selv blevet, hvis han havde fået samme behandling, ”men Herre Jøsses, sådan er jeg jo ikke” siger Aksel.

Efter soldatertiden havde Aksel fået et godt øje til en pige i Sparkjær, Ninna, som han senere blev gift med, og samen købte de en gård syd for Karup, hvor Aksel i 1960erne havde sit ”omrejsende cirkus”, som er en omskrivning af maskinstation. Sidst i 60erne fik de en alvorlig lærestreg.

- Det kneb med at få pengene hjem, så vi måtte forlade gården, fortæller Aksel uden omsvøb. Senere erhvervede de ejendommen på Åhusevej, hvor de bor i dag. Her er der plads til de mange maskiner, og der er en å-ret, som Aksel dog ikke bruger så tit, men hvert år den 1. marts er det blevet en god tradition at lystfiskere fra et stort område samles i den gamle stald, der hører til ejendommen, og her bliver der serveret rigtig gammeldags gule ærter med flæsk, når fiskerne har været nede ved åen og dyppe snøren på årets første fiskedag.

Han håber dog at der nu bliver mere tid til at gå på jagt, og spille lidt kort med venner, nu hvor han er gået på ”efterløn”.

Buschauffør

Midt i 50erne havde Aksel Linneberg en kort karriere som buschauffør. Først på en tur til Østrig, og så på en tur til Holland.

- Herre Jøsses, jeg husker det som det var i går. Jeg var lige ved at køre galt. Pludselig kunne jeg træde bremsepedalen helt i bund, uden at der skete noget. Dem hår jeg manglede rejste sig, fortæller Aksel på godt jysk, om sin sidste tid som chauffør på en turistbus. En oplevelse som han stadig mindes om et mareridt. Der skete nu ikke noget, for han brugte håndbremsen i stedet, men oplevelsen mærkede ham, så han i stedet slog ind på ”Det omrejsende cirkus”, for senere at køre skidt, lave kloaker og tømme septiktanke, men nu drosler han altså lidt ned.